søndag den 21. august 2016

Teaching




Her er lidt billeder fra min tid på Big Hug Nursery School i Bagamoyo, hvor jeg underviste i engelsk i et par uger. Børnene var utrolig søde, og det var en utrolig spændende oplevelse at undervise dem - selvom de til tider satte ens tålmodighed på prøve.

lørdag den 13. august 2016

Tanzania

Jeg er efter godt 1,5 måned i Tanzania tilbage i Danmark, og startet i 3.g. Sommeren er fløjet afsted, og jeg har oplevet så ubeskrivelig meget på kort tid. Størstedelen af tiden boede jeg i Bagamoyo, hvor jeg underviste børn i engelsk og lavede andre projekter rundt omkring i byen. Her fik jeg både prøvet at male, tromme og danse på afrikansk vis. Ud over tiden i Bagamoyo, var jeg desuden på trekking i Usambara Mountains, på Zanzibar og et par dage i Dar es Salaam. Det var utrolig spændende at komme så tæt på en helt anderledes kultur, og lære nogle af de lokale at kende undervejs - og selvfølgelig havde det super sjovt, med de andre voluntører. 

mandag den 27. juni 2016

Summer Time


Skoleåret er officielt forbi, eksamener og prøver er oversået, og jeg har nu kæmpet mig igennem 2 år på gymnasiet. Jeg er kun lidt misundelig på de nyklækkede studenter,  når de kommer fræssende med en øl i hånden og en hue på hovedet, men ser alligevel frem til et det afsluttende gymnasieår. Inden skolen og hverdagen starter igen, rejser jeg i dag til Tanzania, og skal være der i 5 1/2 uge. Jeg skal ned og undervise, trekke, snorkle og mange andre dejlige ting - ihh hvor jeg glæder mig. Jeg håber på at kunne opdatere fra de sydlige breddegrader, hvis strømmen og nettet rækker til det. God sommer!

torsdag den 19. maj 2016

SPOT #16


Det er efterhånden et par godt stykke tid siden, at SPOT festival fandt sted, hvor jeg var afsted til et hav af koncerter. Det var skønt at gå mellem koncertstederne i Århus, hvor den ene fantastiske kunstner efter den anden spillede. Blandt favoriterne var Alex Vargas, Karl William, Duné, Go Go Berlin, Axel Flovent og Virgin Suicide. Det var dejligt at få et lille afbræk fra hverdagen med festivalstemning, hvidvin, god musik og lange nætter.

tirsdag den 26. april 2016

Budapest


Sidste torsdag stod jeg særdeles tidligt op, for at begive mig mod lufthavnen og Ungarn, nærmere bestemt Budapest. Her brugte jeg weekenden i solskin og +20 grader sammen med et par veninder. Vi nød de fine gamle bygninger, de forårsgrønne træer, ungarske specialiteter, spabad og et par mojitos. Det var en skøn pause fra skolearbejdet, som alt for hurtigt var forbi. Nu står den igen på afleveringer og trist dansk vejr - dog med en smule mere overskud end tidligere.